Side 10
Allerførste skoledag Vitello vågner med et spjæt, han springer ud af sengen, han skynder sig at få tøj på og farer ind til Mor i soveværelset. ”Det er nu! Det er i dag! Jeg skal i skole!” Den er god nok. Vitello skal starte i Skolen ved Ringvejen. Han skal gå i klasse med Kamma. William er for lille og skal først i skole til næste år, Max og Hasse går allerede i skole, og nu er det slut med at høre på dem prale med deres lærer og deres lektier og deres frikvarterer. ”Jeg kommer, jeg kommer,” mumler Mor og ser meget træt ud. ”Gå ind og tag tøj på.” ”Jeg har tøj på! Og min skoletaske er pakket! Med mit penalhus i! Jeg er megaklar!” ”Fino,” mumler Mor og hiver sin badekåbe til sig. ”Morgenmad.” Gregers har givet Vitello et spritnyt penalhus med en dinosaur udenpå, der var desværre ikke nogen med zombier. Og han har fået en skoletaske med planeter og rumskibe på. ”Skynd dig,” siger Vitello til Mor og løber i forvejen ud i køkkenet. Han sætter tallerkner frem, han sætter cornflakes frem, sukker, mælk, juice, han hælder cornflakes op i sin tallerken, han hælder juice i sit eget glas og i Mors glas. ”MOAR!” råber han. ”KOM NU!” Nu kommer Mor. Hun har stadigvæk badekåbe på. Hun ser på Vitello. 8
Side 11
Lyt og tal ”Skal du ikke have tøj på?” spørger Vitello. ”Klokken er kvart over fire,” siger Mor og holder sin mobil frem. Du skal møde klokken ni, du har vækket os fire timer for tidligt, din tossede unge.” ”Okay, men så kommer vi da ikke for sent.” ”Vi ses senere,” siger Mor. ”Hvor skal du hen?” spørger Vitello. ”I seng,” siger Mor. ”Vær meget, meget stille.” Og Vitello sidder alene i køkkenet og ser på sine corn flakes og er ikke sulten, han ser på sin juice og er ikke tørstig, han sidder bare og glæder sig til, at han skal starte i skole. Lisså stille. 9