Side 28
KLIMAET I POLAROMRÅDERNE Mellem Island og Grønland (se kortet herunder) befinder sig det, man kalder Grønlandspumpen. Det er en proces i vandet, hvor tungt saltvand synker til bunds og løber mod syd. Den øgede mængde salt i vandet skyldes, at der frigives salt, når havvand fryser til is. Når det tunge havvand synker til bunds og løber sydpå, opstår der et underskud af vand ved havoverfladen. Det kommer sydfra i form af varmt havvand fra Golfstrømmen. På den måde fungerer det undersøiske "vandfald" som en enorm pumpe, der altså kaldes Grønlandspumpen. FAGLIGE BEGREBER Hø: Græs eller andre planter, som er høstet og tørret. Det globale termohaline kredsløb: Det overordnede globale system af havstrømme, der drives af Grønlandspumpen. Grønlandspumpen: En proces i havet mellem Grønland og Island, hvor varmere vand synker ned og driver langs bunden. Det er den drivende kraft i det globale termohaline kredsløb. Den globale opvarmning: De senere års stigning i de globale gennemsnitstemperaturer. Men mange forskere frygter, at den globale opvarmning og en øget afsmeltning af Grønlands indlandsis vil øge mængden af fersk overfladevand i den del af Atlanterhavet i en sådan grad, at mindre tungt saltvand synker til bunds. Det vil svække Grønlandspumpen og føre til klimaforandringer i bl.a. Vesteuropa. Nedsynkning Opstigning Hvilken betydning har klimaet for menneskers levevilkår? Med udgangspunkt i Grønland og landets befolkning har du arbejdet med sammenhængen mellem klima og leve- vilkår. Både tidligere og i dag spiller klima og natur en stor rolle for grønlænderne. Ikke mindst i forhold til erhverv. Havstrømme har også stor betydning for både klima, dyreliv og menneskers levevilkår. Varm overfladestrøm Kold bundstrøm Overfladestrømme og bundstrømmenes forløb. Det globale termohaline kredsløb har ikke kun betydning for temperaturerne i havet, men for hele det globale klima. Kredsløbet drives ikke kun af temperaturforskelle og saltindholdet. Også de globale vinde og Jordens rotation har en betydning. Det global termohaline kredsløb er navnet på det store transportbånd, som sender varme og kolde havstrømme rundt i verdenshavene. Den drivende kraft i dette kredsløb er Grønlandspumpen mellem Grønland og Island. ❉ ELEVAKTIVITET 1.6 Analyser klima og levevilkår 1.7Undersøg, hvor hydrotermfigurerne kommer fra 1.8 Tegn en hydrotermfigur 1.9 Analyser fortidens klima 27
Side 29
KLIMAET I POLAROMRÅDERNE KLIMAFORANDRINGER Hvorfor forandres Jordens klima? Det kan du få svar på ved at: k ende til den naturlige drivhuseffekt b eskrive den menneskeskabte drivhuseffekt a nalysere følger af drivhuseffekten i Arktis v urdere de globale følger af drivhuseffekten. Den naturlige drivhuseffekt Drivhuseffekten er navnet på atmosfærens evne til at holde på varmen. Den skyldes nogle særlige luftarter, som vi kalder drivhusgasser. De forhindrer en del af varmen i at forlade atmosfæren. Den mest omtalte drivhusgas er carbondioxid (kuldioxid) med den kemiske betegnelse CO2. Men der er andre drivhusgasser som fx vanddamp (H2O), methan (CH4) og lattergas (N2O). Uden den naturlige drivhuseffekt ville temperaturen ved Jordens overflade i gennemsnit være omkring - 20 °C, og Jorden ville sandsynligvis være en livløs planet. Omkring 30 % af energien fra Solens stråler reflekteres tilbage til verdensrummet af skyernes overside og Jordens overflade. Den resterende energi absorberes af Jorden, som opvarmer atmosfæren. Jorden afgiver varmen ved at udstråle infrarød stråling, men en del bremses af drivhusgasserne, der sender varmen tilbage mod jordoverfladen igen. Derved opstår en strålingsbalance, hvor mængden af energi, som modtages og afgives, er nogenlunde konstant. Sådan har det været i millioner år, længe før mennesket gjorde sit indtog på Jorden. Den menneskeskabte drivhuseffekt I Verdens naturfag – geografi til 8. klasse er der et kapitel om energi, hvor den menneskeskabte drivhuseffekt bliver omtalt. Der er nemlig en nøje sammenhæng mellem vores enorme forbrug af fossile energikilder og den menneskeskabte drivhuseffekt. Al afbrænding forårsager udledning af CO2 til atmosfæren. Når planter gror, optager de CO2 fra atmosfæren (fotosyntesen), mens planterne frigiver CO2, når de afbrændes. CO2 består af grundstofferne carbon (kulstof) og oxygen. Så når vi mennesker afbrænder fossile brændsler, påvirker vi kulstofkredsløbet. Vi ved fra iskerneboringer (se side 31) i Grønlands indlandsis, at koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren i dag er den højeste i 650.000 år. Vi kan konstatere, at koncentrationen af CO2 er steget voldsomt siden industrialiseringen. Drivhuseffekten lader Solens kortbølgede indstråling gå igennem atmosfæren, men forhindrer dele af jordoverfladens langbølgede udstråling i at forlade atmosfæren. 28 ppm C02-koncentration i atmosfæren 460 440 420 400 380 360 340 320 300 Atmosfærens indhold af CO2 er steget voldsomt de seneste år. 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 2030
