Side 16
BIOLOGI I PRAKSIS Flod med plastaffald i slumområde. Man kan finde mikroplast i vand, jord og luft overalt på Jorden. Mikroplasten kommer fra to kilder: • En meget lille del er produceret som mikroplast. Denne mikroplast kan findes i bl.a. i tandpasta eller hudplejeprodukter. • Ved slid og nedbrydning dannes mindre og mindre stykker plast. Det kan ske ved fx vask af tøj eller ved slid på bildæk. Plastaffald, som er endt i naturen, bliver nedbrudt til mikroplast. Nedbrydningen af plast i naturen kan tage flere hundrede år. Det sker ved forskellige processer: • Mekanisk nedbrydning. I havet sker det ved, at bølger og vind slår plast til mindre stykker. • Nedbrydning med UV-stråler. Energien i strålerne nedbryder kemiske bindinger i plast. • Kemisk nedbrydning sker ved reaktion med oxygen eller vand. • Biologisk nedbrydning ved bakterier, alger og svampe. Disse processer nedbryder plast i mindre og mindre stykker. Større stykker plast bliver til mikroplast, som bliver til nanoplast. For mange typer plast stopper nedbrydning en, når plasten er blevet til nanoplast. For andre typer plast kan mikroorganismer nedbryde de mindste stykker plast til CO2, H2O samt de stoffer, som er tilsat plasten. Det kan fx være ammoniak (NH3) og svovlbrinte (H2S). Mikroplast er en form for affald, som er vanskeligt at håndtere. Man kan ikke i stor skala indsamle mikroplast i naturen. Og plastaffald, som allerede er spredt i havet og på land, vil i de kommende år fortsætte med at blive nedbrudt til mikroplast. Man ved ikke så meget om mikroplast på landjorden. Der er lavet flest undersøgelser af mikroplast i havmiljøet. Vi ved, at mængden af mikroplast i havet i de kommende år vil vokse, fordi mere og mere plast nedbrydes til mikroplast. Biologer søger at finde ud af, hvordan store mængder mikroplast vil påvirke livet i havet. Meget tyder på, at mikroplast kan skade levende organismer. 15
Side 17
BIOLOGI I PRAKSIS Dyr i havet optager mikroplast De mest udsatte dyr er dem, der filtrerer havvandet for mikroskopiske organismer. Det gælder fx muslinger. Mikroplast i filtrerende dyr bliver spredt til andre dyr gennem fødekæder. Det har vist sig, at de mindste partikler, nanoplast, kan blive optaget gennem tarmvæggen og derved komme ind i blodet. Med blodet kan partiklerne blive ført rundt til forskellige organer. stor betydning for livet i havet, men er også en forudsætning for liv på landjorden. Det er vigtigt at forske mere i, hvordan cyanobakterier bliver påvirket af plastforureningen. Noget tyder på, at der kan opstå betændelse i organer, når nanopartikler støder ind i cellevægge og beskadiger dem. Med meget mikroplast i vandet optager de filtrerende dyr færre partikler, som er rigtig føde. Man kan sige, at mikroplast fortynder føden. Det kan betyde, at dyrene sulter og får en dårligere kondition. Mikroplast indeholder kemikalier Mange undersøgelser har vist, at mikroplast indeholder miljøgifte. Ved fremstilling af plast tilsættes forskellige stoffer. Nogle af disse har vist sig at være skadelige for levende organismer. I verdenshavene lever store mængder af cyanobakterier. De har fotosyntese. Forskere har undersøgt, hvordan en bestemt cyanobakterie, prochlorococcus, bliver påvirket af kemikalier udvasket fra mikroplast. Plasten var almindelige indkøbsposer og PVC. Det viste sig, at cyanobakterien voksede langsommere og havde mindre fotosyntese under påvirkning af plastkemikalierne. Derudover skete der mutationer, så et stort antal af cyanobakteriens gener blev ændret. Sammen med andre arter af cyanobakterier står Prochlorococcus for halvdelen af primærproduktionen i oceanerne. Ved primærproduktionen danner cyanobakterierne organisk stof og oxygen. Cyanobakterierne er dermed en vigtig del af grundlaget for fødekæder i havene og samtidig ansvarlige for halvdelen af havets oxygenproduktion. Cyanobakterierne har således ikke kun 16 Cyanobakterier Prochlorococcus. Mikroplast i jord Der findes mikroplast i jord. Den største kilde til mikroplast i jord er slam fra renseanlæg, der bruges som gødning på marker. I slammet er der mikroplast fra husholdninger og industri. Der også er mikroplast i ikke-dyrket jord. Det kan stamme fra nedbrudt plastaffald. Vind spreder også mikroplast fra slid på bildæk. Regnorme lever af bakterier og svampe, som de skaffer sig ved at æde nedbrudte plantedele og jord med organisk stof. Hvis der er mikroplast i jorden, vil det også blive optaget af regnorme. En dansk undersøgelse har vist, at regnorme flygter væk, når der er meget mikroplast i jord en. En anden undersøgelse viste, at regnorme i plastfyldt jord havde større dødelighed. Der er brug for flere undersøgelser for at vise betydningen af mikroplast i jord.
