Side 24
LIVET I FERSKVAND Til fotosyntese skal planten bruge vand (H2O), carbondioxid (CO2) og strålingsenergi. Planten optager H2O og CO2 og transporterer dem til grønkornene. Her findes klorofyl, som er et grønt farvestof. Klorofyl kan opfange energien i lys. Ved fotosyntese bliver der dannet glukose (C6H12O6), som er et sukkerstof. Der bliver også dannet oxygen (O2). Vi kan skrive processen for fotosyntese sådan: 6H2O + 6CO2 bliver med energi fra sollys omdannet til C6H12O6 + 6O2 For at danne et molekyle glukose bliver der brugt 6 molekyler H2O og 6 molekyler CO2. Glukose er et energirigt stof. Vi siger, at der er kemisk energi i glukose. Fotosyntese er altså en proces, hvor strålingsenergi fra Solen bliver omdannet til kemisk energi i glukose. Verdens vigtigste proces Måske er fotosyntesen verdens vigtigste proces. Hvis det ikke var for fotosyntesen, ville der ikke være liv på Jorden, som vi kender i dag. Alle planter og dyr har brug for den kemiske energi, som planterne danner i fotosyntese. Energien i dyrenes føde stammer oprindeligt fra glukose dannet ved fotosyntese. Gennem fødekæder spredes denne energi til andre levende organismer. C02 ,carbondioxid 6H2O + 6CO2 C6H12O6+ 6O2 H2O, vand 02 ,oxygen I fotosyntesen optager planterne carbondioxid (CO2) og vand (H2O) og danner glukose (C6H12O6) og oxygen (O2). Vand til fotosyntesen bliver optaget i roden og transporteret til bladet i ledningsstrenge, som hedder vedkar. Cellerne inde i bladet optager vandet gennem deres cellevæg. CO2 kan komme ind i planten gennem spalteåbninger. Gennem luftrummene i svampevævet fordeler CO2 sig i hele bladet. Ligesom med vand optager cellerne også CO2 gennem cellevæggen. Lyset til fotosyntesen trænger gennem bladets overhud. BLADE ER BYGGET TIL FOTOSYNTESE Et typisk blad ser sådan ud i tværsnit. Ledningsstreng Overhud Kutikula Palisadevæv Overhud: Består af et enkelt lag celler, som beskytter bladet. Kutikula: Er et tyndt lag af voks på overhuden. Laget beskytter bladet mod at miste vand ved fordampning. Palisadevæv: Består af 1-3 lag af aflange celler med mange grønkorn. Størstedelen af plantens fotosyntese finder sted i palisadecellerne. Svampevæv: Består af celler med uregelmæssig form. Svampecellernes uregelmæssige form skaber hulrum, hvor der kan være luft. Luftrum: I svampevævet er der større hulrum med luft. Luftrum Spalteåbning Svampevæv Ledningsstrenge: Ledningsstrenge består af sikar og vedkar. Funktionen af sikar og vedkar er nævnt i teksten. Spalteåbning: Er en åbning i overhuden, så der er forbindelse mellem luften uden for bladet og luften i bladets luftrum. 22
Side 25
LIVET I FERSKVAND Palisadevævet er placeret sådan, at det bliver ramt af mest muligt sollys. Oxygen, som dannes ved fotosyntese, frigives til atmosfæren gennem spalteåbningerne. Glukose fra fotosyntesen skal bruges i andre dele af planten. Derfor bliver det opløst i vand og transporteret rundt i planten via ledningsstrengen, som hedder sikar. Spalteåbninger Spalteåbninger sidder hos de fleste planter på bladenes underside. De er mikroskopiske, men der er til gengæld mange af dem. Der kan være op til 12.000 spalteåbninger på en kvadratcentimeter. Åbningen dannes af to læbeceller. FAGLIGE BEGREBER Strålingsenergi: Lysenergi, som findes i sollys og andet lys. Klorofyl: Et grønt farvestof i grønkornene, som kan opfange strålingsenergi. Læbeceller: To celler, som danner en spalteåbning imellem sig. Flydeblade: Blade, som flyder på vandoverfladen. Nogle vandplanter som fx åkander har flydeblade, som har kutikula. De har spalteåbninger, så bladene kan optage CO2 fra atmosfæren. Spalteåbningerne sidder her på oversiden af bladet. Cellekerne Cellevæg Læbecelle Vakuole Spalteåbning Grønkorn Åben spalteåbning Lukket spalteåbning Læbeceller kan optage vand og lagre det i en vakuole. Når det sker, vil læbecellerne svulme op og samtidig krumme sig. Herved åbner spalteåbningen til bladets indre. Når læbecellerne mister vand og bliver slappe, lukker åbningen sig igen. Spalteåbningerne skal være åbne, for at planten kan optage CO2 fra luften. På samme tid vil der også fordampe vand fra bladet. For at mindske fordampningen holder planten derfor kun spalteåbningerne åbne, når der skal laves fotosyntese, dvs. om dagen. Om natten er spalteåbningerne lukkede. De fleste vandplanter bruger CO2, som er opløst i vandet. De har en tynd overhud uden beskyttende kutikula og kan optage CO2 og vand direkte gennem overhuden. Flydeblade hos åkande har spalteåbninger på oversiden af bladet. Mangel på sollys, CO2 og vand For at kunne lave fotosyntese har planter brug for sollys, CO2 og vand. Hvis en eller flere af delene kun er tilgængelige i mindre mængder, forløber fotosyntesen langsommere. Hvis en af delene mangler helt, kan planterne ikke lave fotosyntese. Grønne, gule, brune og røde alger Det er farvestoffet klorofyl, der giver planter og alger den grønne farve. Men celler kan også indeholde gule, brune eller røde farvestoffer. Disse farvestoffer har forskellige funktioner, nogle hjælper fx til ved fotosyntesen. Det er dog altid klorofyl, som er det vigtigste farvestof i forhold til fotosyntesen. Hos mange alger overskygger de andre farvestoffer det grønne klorofyl. Derfor er disse alger ikke grønne, men kan være gule, brune eller røde. Nogle få af dem lever i ferskvand, men de fleste findes i saltvand. 23
