Side 14
Lille Virgil ” I et hønsehus i en lille by boede der en dreng ved navn lille Virgil. Hønsehuset var bagerens, men lille Virgil havde fået lov til at bo der ” – lige til det en dag faldt sammen. Sådan begynder Lille Virgil, hvis hovedperson lever sit eget liv uden forældre og andre voksne til at forhindre ham i at gøre, hvad han vil. Han sover med alt tøjet på, ”dog tager jeg skoene af, hvis de er våde”, og til morgenmad indtager han en slurk sodavand, et forhold som fortælleren vender tilbage til adskillige gange. Sammen med lille Virgil bor hans etbenede hane, ”som altid stod lænet op ad hønsehuset for ikke at vælte”, og som vækker lille Virgil hver morgen. I bogens første kapitel præsenteres også lille Virgils to venner og nogle af byens indbyggere, som synes hentet ud af et fortidigt landsbysamfund: købmanden, bageren, smeden og slagteren og selvfølgelig skolelæreren, altid en central figur i Ole Lund Kirkegaards univers. I Lille Virgil møder vi lov-og-orden skolelæreren, som siger, at ”hvis man ikke sad stille på sin stol, skulle man blive hos ham efter skoletid og skrive i en sort bog”. Dertil kommer den gamle fru Larsen. Personerne er i øvrigt fra starten placeret på en skala, hvor det gælder om at være størst: Carl Emil er den dreng i byen, der spiser mest, smeden er den, der råber højest, og Oskars mor er den største mor. Piger er der ingen af. Det skal vise sig, at også Ole Lund Kirkegaards senere bøger i helt overvejende grad foregår i et drengeunivers, men ”det er skam ikke for at diskriminere, at jeg ikke skriver om piger,” udtalte han i et interview i 1971, ”jeg kender bare ikke meget til dem”. Den ene af lille Virgils venner er Oskar, som bor sammen med sin mor og lillebror, og som henter det meste af sin viden om denne verden fra en omfattende læsning i bøger. Hans stående replik er ”Det har jeg læst i en bog”, modsat lille Virgil, som ikke har læst noget som helst, men som både er videbegærlig og altid med på den værste. Mange af hans replikker indledes med et ”Hvad er …?”. Den anden ven, Carl Emil, bor sammen med sin far og mor, foran hvis hus der
Side 15
er en græsplæne med fjorten tulipaner.Til de andres undren og lille Virgils udtalte rædsel, sover Carl Emil altid med nattøj, og han ”skal vaskes, før [han] skal have det på”. Med til historien om Carl Emil hører, at han intet foretager sig, før han har spurgt sin mor, og at han lever i evig angst for at gøre noget forkert og for det, der er ”farligt”. Det er disse tre drenge, som i bogens syv enkeltstående historier – hver med sin nøgternt beskrivende overskrift – møder både en drage og landevejens farende svend, Kong Gulerod, og som kommer på skattejagt og til en ikke helt almindelig fødselsdag. Typisk for den episodiske stil og måden at fortælle på er netop historien med overskriften ”Carl Emil holder fødselsdag”. Ordet ”fødselsdag” er nyt for lille Virgil, og han afkræver da også straks Carl Emil en forklaring: ”Fordi jeg engang blev født, sagde Carl Emil. Så har man fødselsdag hvert år ved denne tid. Med gæster. Og så får man gaver.” Men lille Virgil vil vide mere: ”Hvorfor blev du for resten født, Carl Emil?” Det er kun Carl Emils mor, der ved det, siger han, mens Oskar kan fortælle, at han engang har set et føl blive født. Det giver anledning til en af bogens typiske nonsens-samtaler, indledt med Oskars: ” Det [føllet] kom ud af en anden hest. Hold da op, sagde lille Virgil. Ud af en anden hest? Ja, sagde Oskar. Hesten tabte lige en lille hest ud af sig, og så var den født. Er vi mon også kommet ud af en hest? sagde lille Virgil. Det ved jeg ikke, sagde Oskar. Der er aldrig nogen, der har villet ” fortælle mig om det. Næste dag bliver lille Virgil og Oskar friseret for første gang i deres liv og begiver sig af sted til fødselsdagen, hver med sin ”hemmelige gave”. Oskars er så hemmelig, at den er usynlig, nærmere bestemt ”et usynligt æble”, mens lille Virgil medbringer en alt andet end usynlig skrubtudse i en kasse. Hjemme hos Carl Emil må de to drenge tørre fødderne ti gange på måtten, inden de lukkes ind, så de kan overrække deres gaver og give den pertentlige mor det forventede chok. Efter at have spist lagkage, inklusiv et af lysene, drukket masser af sodavand, leget med skrubtudsen på gulvtæppet og gravet haven op, sendes de to drenge hjem efter ”en dejlig fødselsdag, som Carl Emils mor kunne huske mange år efter”. Skildringen af uventede 14
