rigtig by”, ligesom dens eneste gade ”slet ikke er nogen rigtig gade”. I den eneste butik kan man købe alt i denne verden, og den er ”hyggelig som en god morlils køkken”. Byen rummer i øvrigt ”duftende kirsebærtræer”, ”hvide havebænke”, andedam, møddinger og meget andet, som remses op. Der er desuden både hunde, katte og grise og en lærer og en præst. Endelig er der de ”folk og børn”, som præsenteres i det følgende kapitel, bl.a. høkeren, som elsker børn og derfor med glæde byder den nyfødte Albert velkommen, og skomageren, hvis holdning er, at ”af alt i denne elendige verden er drenge dog det værste”. Derefter præsenteres Albert, som trods sit udseende og sin opførsel spås en karriere som enten sognefoged eller borgmester, sådan som vi kender det fra Astrid Lindgrens Emil fra Lønneberg. Selv satser Albert på at blive sørøver, gerne sammen med sin ven Egon, som altid optræder iklædt en stråhat, sådan som vi kender det fra Mark Twains Tom Sawyer. De to opretter De hæslige slynglers klub, hvis aktiviteter skildres i de følgende kapitler, bl.a. graver de et hul i jorden, angiveligt en ”tøsefælde”, for ”ordentlige slyngler er kvindehadere”. En stopper for slynglernes færden sættes der, da Albert finder en gammel sildetønde, som han sætter sig op i og lader sig fragte i ned ad den lokale bæk. Her møder han snart Den store Rapollo, som er på vej til marked, som har ”et listigt grin”, som stjæler fra folk, og som taler den velkendte form for cirkussprog: ”Jaj bliver majet gal […] No er do min fange […] Og do skal hjælpe maj med at stjæle mange penge”. Selvom Albert ikke bryder sig om at skulle stjæle, følger han med af ren og skær nysgerrighed, men også fordi han gerne vil møde ”en ordentlig røver, der overfalder folk og røver dem”. Da det viser sig, at Rapollo franarrer en fattig bondemand hans pung, og dermed blot er ”en tyveknægt”, vækkes Alberts sociale indignation, og han beslutter at modarbejde Rapollo. Selvom denne låser Albert inde i en kiste med trusler om at skære arme og ben af ham, slipper han fri, da de når frem til markedet, og får i stedet Rapollo lokket ned i kisten. Dermed har Albert også ændret karakter fra at være nogle løst sammenvævede episoder til at være en egentlig roman med et årsagsforbundet forløb og en intrige. Arenaen er det klassiske marked med boder og mangefarvede telte, hvorfra alskens varer faldbydes, hvor stærke mænd løfter ”store, sorte jernkugler”, bjørne danser, lirekassemænd spiller og den største diamant fremvises. Folk vrimler rundt mellem hinanden og skaber en 28 Jaj bliver majet gal
Download PDF file