Frelse er et andet ord for frihed, men de forskellige religioner har forskellige opfattelser af, hvad frelsen går ud på. Det kan både være en frihed til noget og en frihed fra noget eller begge dele. Kort sagt kan man sige, at religion er en livsform – en måde at leve på, som viser, hvordan man forstår tilværelsen. Som sådan har religion altid eksisteret – alle steder i verden. Man kender ganske enkelt ingen kulturer, hvor der ikke er eller har været religion. Men da der er mange måder at forstå tilværelsen på, er der også mange forskellige religioner. Alene i Danmark er der registreret ca. 130 forskellige religioner, og rundt om i verden findes der flere tusinde. Hovedparten af de religioner, der findes, er dog meget små, hvilket betyder, at de Joakim Skovgaard: Kristus i de dødes rige. 1891-94. 5