Side 12
Hvorfor skal eleverne læse litterære tekster? Når vi i dette undervisningsmateriale har valgt at fokusere på læsning af litterære tekster, så er det grundlæggende, fordi vi gennem læsningen af litterære tekster dannes som mennesker, og dette dannelsespotentiale bør være for alle. Litterære tekster giver os mulighed for gennem en opdigtet virkelighed at reflektere over vores eget liv og de valg, vi har truffet. Vi ser i litteraturen mønstre og almene betragtninger, som vi forstår os selv i lyset af, og får derved et andet blik på os selv og verden. Vi får bedre forudsætninger for at indgå i fællesskaber. Litteraturteoretiker Klaus P. Mortensen kalder denne egenskab ved litteraturen for ”litteraturens selvrefleksionskarakter.” Litterære tekster tilbyder et reflekteret sprog, der giver læseren mulighed for at forholde sig til sig selv og sin egen tilværelse i tid og rum, og det kan de, fordi ”litteraturens temaverden er stiliseret over basale erfaringer og kognitive former, sådan som de foreligger i menneskets hverdagsliv og vaner” (Mortensen 1999:157). Forudsætninger for den kvalificerede læsning Litteraturens dialogiske udsigelsesstruktur, som fordrer, at læseren bruger sin baggrundsviden og læser både på, mellem og bag ved linjerne, kræver en læseform, hvor man går ind på fiktionens lovmæssigheder for at kunne vende tilbage og se verden med nye øjne. Imidlertid kan den utrænede litteraturlæser nemt ledes til at læse teksten projektivt. En projektiv læsning er en læseform, hvor læseren ikke formår at lægge afstand til sin egen virkelighedsopfattelse og dermed kommer til at læse fiktive figurer, som om de var virkelige personer, og tillægger dem motiver og følelser, der er hentet fra læserens egen verden og ikke fra tekstens (Hansen 2004). For at undgå, at eleverne læser litterære tekster projektivt, må litteraturundervisningen hjælpe dem til at læse litterære tekster med fordobling. De skal for at få adgang til litteraturen som dannelsespotentiale både kunne 10 Hvorfor skal eleverne læse litterære tekster?
Side 13
Læseforståelse gennem indre forestillingsbilleder og følgeslutninger forstå, hvad teksten handler om, og hvad den drejer sig om. Litterære tekster er kendetegnet ved deres komprimerede sprog, hvor læserens evne til at aktivere egen baggrundsviden og lade den interagere med teksten er afgørende for udbyttet af læsningen. Litterære tekster er med litteraturteoretikeren Wolfgang Isers ord fyldt med ”tomme pladser” (Iser 1981), og læseren må for at forstå og kunne gå i dialog med teksten kunne danne indre forestillingsbilleder og drage følgeslutninger/inferenser ud fra det læste. Evnen til at gå i kvalificeret dialog med teksten er omdrejningspunktet i de fem læseforståelsesstrategier, som udfoldes i løbet af dette materiale. Når en forfatter skriver en tekst, vil meget forblive usagt. Den norske læseforsker Ivar Bråten definerer læseforståelse således: ”Læseforståelse kan defineres som det at uddrage og skabe mening ved at undersøge og interagere med en skreven tekst. På den ene side drejer det sig altså om at uddrage eller frembringe den mening, som teksten formidler – det vil sige en tekstnær forståelse – og på den anden side drejer det sig om at skabe mening ved at drage konklusioner, som går ud over tekstens bogstavelige mening” (Bråten 2008:47). At læse med forståelse kræver altså, at læseren opbygger en indre repræsentation af teksten og drager følgeslutninger, som både kan være tekstinterne og teksteksterne. Når man som læser konkret forestiller sig et tekstligt univers, så vil man i den proces drage følgeslutninger, som beror på ens baggrundsviden. Disse følgeslutninger kan have forskellig betydning i forståelsesarbejdet. Nogle følgeslutninger foretages tekst internt, mens læsningen står på, blot for at få sammenhæng mellem sætninger (tekstbånd), mens andre følgeslutninger er teksteksterne og kræver, at man inddrager sin baggrundsviden undervejs i processen, og atter andre følgeslutninger foregår efter tekstlæsningen og kræver, at man revurderer sin læsning og sammenholder ny information med eksisterende viden (Kispal 2008). Når eleverne skal lære at danne indre billeder og drage følgeslutninger, kan man med fordel målrette sin undervisning mod læseforståelsesstrategier. Forudsætninger for den kvalificerede læsning 11
