Side 18
16 middelalderen og margrete 1. kirken Kirken ejede meget jord og havde stor magt. I middelalderen lå der klostre spredt over hele landet. Her levede munke og nonner adskilt fra hinanden og fra resten af samfundet. Paven Den katolske kirke blev styret af paven. Han bestemte over kirken i alle de katolske lande – fra Italien i syd til Norge i nord og fra Irland i vest til Polen i øst. Kirken havde delt Europa op i områder, der hver blev styret af en ærkebiskop. Der var fx en ærkebiskop over Danmark, Norge og Sverige. Under ærkebiskoppen var biskopperne. De bestemte over hver deres område eller stift, som man kalder det. I Danmark var der otte biskopper. Det var dem, der indsatte præsterne i landets mange kirker. Det var vigtigt for både stormændene og kongen at holde sig gode venner med kirken, og de gav derfor mange ga- ver til den. Kirken fik på den måde stor indflydelse på både stormændenes og kongens beslutninger. Kongen sørgede for, at alle bønder og borgere betalte en særlig skat til kirken. Skatten til kirken kaldte man tiende. Til gengæld hjalp folk fra kirken kongen med at styre landet. tiende Tiende var en skat, som alle bønder og borgere skulle betale til kirken. Tiende betyder en tiendedel (1/10), og skatten kendes fra Bibelen. En bonde skulle fx aflevere en tiendedel af årets høst til kirken, mens en fisker skulle betale en tiendedel af sin fangst. Kilde 1 b Helvedes gab hedder Kalkmaleriet fra 1400-tallet. Det findes i Tuse Kirke ved Holbæk på Sjælland.
Side 19
17 Kilde 2 d En munk er ved at skrive en bog. Før man i midten af 1400-tallet fandt ud af at trykke bøger, skulle bøgerne skrives af, hvis man ville have flere eksemplarer. Gaver til kirken Alle gik i kirke om søndagen. Her fortalte præsten, hvordan man kunne blive et bedre menneske, hvis man levede efter Bibelen. I kirken kunne man også tale med præsten (skrifte), hvis man havde gjort noget forkert og dermed havde syndet. Det var vigtigt, at man fortalte, hvis man havde gjort noget forkert. Ellers risikerede man at komme i Helvede. Kirkens folk besluttede, at alle skulle skrifte én gang om året. Synderen kunne gøre sin handling god igen ved at gøre noget godt for Gud. Det kunne fx være at bede en bøn til Gud eller at give en gave til kirken. Præsten bestemte, hvad der skulle til, for at Gud kunne tilgive synderen. I middelalderen troede man på, at man kunne renses for mange af de synder, man havde gjort, mens man levede. Og at man ved at give gaver til kirken kunne sikre sig, at man kom i Himlen. Munke og nonner Der var mere end 100 klostre rundt om i Danmark i middelalderen. De lå både på landet og i byerne. Klostrene tilhørte forskellige ordener. Hvis en mand ønskede at blive munk, og en kvinde at blive nonne, skulle de optages i ordenen. Nogle klostre var for munke, og andre for nonner. De måtte ikke bo i det samme kloster. I klostrene skulle de bede syv gange om dagen og én gang om natten. De skulle leve i fattigdom, adlyde lederen af klosteret, og de måtte ikke gifte sig. Munke og nonner var på den måde i tæt kontakt med Gud, og de var dermed sikre på at komme i Himlen. De kunne også bede for, at andre mennesker blev frelst. Klostre i byerne havde ofte særlige sygestuer, hvor munke og nonner passede og plejede de syge. I middelalderen fandtes der ikke hospitaler, som vi kender dem i dag. Der var ikke mange sygestuer i klostrene, så de kunne kun tage sig af en lille del af de syge. Nogle sygdomme kunne munke og nonner behandle. Medicinen fremstillede de af planter, der blev dyrket i klosterhaverne. I nogle klostre var der også munke, der foretog operationer. Viden og teknologi I middelalderen var der kun ganske få mennesker, der kunne læse og skrive. Men fordi munkene og nonnerne skulle studere Bibelen og andre hellige bøger, var det nødvendigt, at de lærte at læse. Hvis man skulle dele bøger og viden med hinanden, var man nødt til at skrive bogen af, for man var endnu ikke begyndt at trykke bøger. Derfor lærte munke og nonner også at skrive. Munke og nonner fik på den måde adgang til ny viden. Dengang skrev alle i hele Europa på det samme sprog: Latin. Ved hjælp af skriften blev ny viden og teknologi spredt fra kloster til kloster. Også folk uden for klosteret fik gavn af denne viden, fx inden for kvægavl og medicin.
