Side 14
Her boede romerne Senatorerne og ridderne boede i enorme luksusvillaer og paladser med kæmpestore haver. Ud over familien var der plads til de ansatte og slaverne. Roms politimester havde 400 slaver boende. De var tjenere, lavede mad og passede hans store palads og have. I Rom boede de fleste i huse på 3-5 etager. Nederst lå tabernerne. En taberne var et aflangt rum med en stor dør eller port ud mod gaden. Her boede en håndværker eller en købmand sammen med sin familie og husdyr. Her var også værksted eller butik. De nederste etager var bygget af mursten. Arbejderne boede i lejligheder over tabernerne. De øverste etager var af træ. Så de var meget brandfarlige. Her boede de fattige til leje i små og dårlige lejligheder. Mange af dem var kun 10 m2. Det er mindre end de fleste børneværelser i dag. Huslejen var høj. Derfor var det almindeligt, at flere familier delte en lejlighed. 12
Side 15
13