Drivhuseffekt Klimasystemerne på Jorden påvirkes kraftigt af den såkaldte drivhuseffekt. Navnet hentyder til, at Jorden ses som værende i et drivhus, hvor varme kommer ind, men ikke kan slippe ud igen. Jorden bliver med andre ord varmere og varmere. Drivhuseffekten har altid været der, og heldigvis for det, for el lers ville Jorden ikke være beboelig. Drivhuseffekten skabes af de såkaldte drivhusgasser. De mest be tydningsfulde drivhusgasser er vanddamp (H2O), carbondioxid (CO2) og methan (CH4). Drivhusgasserne har den egenskab, at de tilbageholder den varme stråling, der kommer fra Jorden. En forøget mængde af drivhus gasser bevirker, at der tilbageholdes for meget varme. Menneskelig aktivitet frigiver en stor mængde drivhusgasser, og netop dette ses af mange som den væsentligste grund til klima forandringerne. Specielt er der fokus på udledningen af CO2. Dette kan måske undre, da CO2 kun udgør ca. 0,041 % af atmosfærisk luft. Til gængæld skal der ikke ret meget ekstra CO2 ud i luften for, at indholdet forøges med 100 %. Havstrømmene De globale havstrømme drives primært af temperaturforskelle, mens også forskelle i lufttryk i atmosfæren har en betydning. Centrum for de globale havstrømme findes ved Grønlands øst kyst nord for Island. Når havvand fryser til is, frigives der salt til det underliggende vand. Saltindholdet stiger dermed i det i forvejen kolde vand, og det synker ned mod bunden. Det kolde og salte bundvand løber sydpå, og der opstår et “underskud” af vand i overfladen. Dette underskud fyldes af forholdsvis varmt overfladevand, der strøm mer sydfra op til Grønlandshavet. Denne varme havstrøm kal der man Den Nordatlantiske Strøm eller Golfstrømmen. Beregninger viser, at Golfstrømmen hvert sekund flytter 100 mio. m3 vand fra de varme områder ved Caribien op til Nord europa. Golfstrømmen er helt afgørende for fx det danske kli ma. Hvis ikke Golfstrømmen eksisterede, ville gennemsnits temperaturen i Danmark være ca. 5 grader lavere. 39 KAPITEL 2 · KLIMA UNDER FORANDRING Nyttige oplysninger Intertropiske konvergenszone: Omtales kort som ITK. Det område omkring ækvator, hvor passatvindene mødes. Passatvinde: En del af det primære vind system. Betegner de vinde, der blæser mod ækvator og afbøjes mod højre på den nordlige halvkugle og mod venstre på den sydlige halvkugle. Primære vindsystem: Det overordnede globale system af fremherskende vinde. Corioliseffekten: Effekt, der afbøjer vindens bevægelsesretning. Drivhuseffekt: Opvarmning af Jorden, fordi varmestrålingen bremses i atmosfæren. Drivhusgasser: Luftarter som carbondioxid, methan og vanddamp, som skaber drivhus effekten. Golfstrømmen: Også kaldet Den Nordatlan tiske Strøm. Starter i Det Caribiske Hav og går helt op i Grønlandshavet.
Download PDF file