Side 8

I Biologisystemet BIOS vil du møde mange af de traditionelle emner inden for biologi, men ofte med eksempler som du ikke ser så mange andre steder. Du kan også selv være med til at præge din undervisning i biologi, når du vælger arbejdsemner. Prøv at undgå meget populære emner som fx regnskov og hvaler – der er masser af andre muligheder. På den måde vil du virkelig opleve, hvor stort og bredt et område biologien dækker. Sådan bruges bogen Øjenåbner Hvert afsnit i Biologisystemet BIOS indledes med en “Øjenåbner”. Det kan være billeder, en historie eller andet, som I kan diskutere i klassen og som giver en antydning af det emne, I nu skal i gang med. Der er også en boks med spørgsmål til emnet. Prøv, inden I går i gang med afsnittet, at besvare spørgsmålene i boksen – enten alene eller sammen i klassen. På den måde finder I ud af, hvad I ved om emnet på forhånd, og hvad I måske gerne vil vide mere om. Nyttige begreber Flere steder i bogen er der bokse med “Nyttige begreber”. Det er ord og begreber, som findes i teksten. Når du læser teksten og ikke lige kan huske, hvad et nyt ord betyder, kan du finde det i den nærmeste boks. Undersøgelser og aktiviteter Hvis man skal lære noget om biologi, er det ikke nok at læse i en bog. Biologi er et fag, hvor man undersøger og afprøver en lang række ting – og ofte foregår undersøgelserne ude i naturen. Det kan være svært selv at gå i gang med en undersøgelse eller en anden aktivitet, og derfor er der lavet en masse kopiark til Biologisystemet BIOS. Din lærer kan hjælpe dig i gang med en undersøgelse eller en anden aktivitet ved hjælp af disse kopiark. Men det kan jo også være, at du selv har nogle idéer til, hvad du vil lave. Snak med din lærer om, hvordan du kan kombinere kopiarkene med dine egne idéer. SMÅ DYR OG PLANTER 5 FORORD

Side 9

Skov Hvorfor har vi skov i Danmark? Hvad bruger vi skoven til? Hvilke træarter kender du? Hvordan omsættes døde dyr og planter? 6

    ...