Side 100
KROPPEN Et hvidt blodlegeme er ved at æde et encellet dyr, der gør mennesker syge. Det encellede dyr ligner et lilla rør på billedet. Den brune og hvide figur er det hvide blodlegeme. Nyttige begreber Anti-stoffer: stoffer, som bekæmper bakterier, virus og svampe, der gør os syge. Immun: når man er immun overfor en sygdom, kan man ikke smittes med den. Mikro-organismer: levende væsener, der er så små, at man kun kan se dem i mikroskop. Polio: sygdom, som skyldes polio-virus. Sygdommen lammer musklerne i kroppen. Polio findes ikke mere i Danmark, fordi man vaccinerer mod den. Svampe: organismer, som består af mikroskopiske svampe-tråde. Virus: virus lever og formerer sig i cellerne hos dyr og planter og gør dem syge. Kroppens forsvar Forsvarsmuligheder Kroppen har fjender som bakterier, svampe og virus. De kan gøre os syge. Derfor har kroppen mange muligheder for at forsvare sig. Huden er et godt forsvar. Sved og fedt fra hudens kirtler indeholder stoffer, der hæmmer bakterierne. Der er et stof i blodet, som størkner, når vi får et sår. Det sætter sig som en prop i hullet, så bakterierne ikke kan komme ind. Hvor der er åbninger ind til kroppen, kan bakterier og virus trænge ind og gøre os syge. Det kan være i munden, næsen, endetarmen, urinrøret eller eller skeden, og vi kan fx få hals-betændelse eller blære-betændelse. Slim-hinderne i halsen opfanger støv og bakterier. Slimet kommer op i munden, og det synkes. Bakterierne bliver dræbt i mavesækkens syre-bad. Hvis vi får mange bakterier ned i maven, kan mavesyren ikke slå dem alle ihjel. Så bliver vi syge. De hvide blodlegemer De hvide blodlegemer kommer rundt i kroppen med blodet. De kan trænge ud gennem blodårernes vægge, og de kan selv bevæge sig hen til bakterierne og æde dem. De hvide blodlegemer angriber alle bakterier, virus eller svampe, som kommer ind i kroppen. Antistoffer Kroppen laver også anti-stoffer. Antistofferne sætter sig fast på mikro-organismerne og sørger for, at de hvide blodlegemer opdager dem og æder dem. Men kroppen skal først lave de rigtige antistoffer. Derfor kan man nå at blive rigtig syg, efter man er blevet smittet. Kroppen går i gang med at lave antistoffer mod den nye sygdom, 98
Side 101
KROPPEN Frisk Hvide blodlegemer i blodet er klar til at lave antistoffer mod smitte. Smittet Virus spredes fx ved host. Man bliver smittet, når man indånder virus. Syg Virus er i kroppen. Kroppens immunforsvar laver antistoffer. I bedring Kroppens immunforsvar har lavet antistoffer, som har nedkæmpet virus. Rask Virus er nedkæmpet, men immunforsvaret husker, hvordan denne virus ser ud. og efterhånden bliver sygdommen nedkæmpet. Næste gang kroppen bliver smittet med den samme sygdom, kan kroppen genkende den. Den laver hurtigt antistoffer, og måske bliver man slet ikke syg. Vaccination Vaccination er en måde at beskytte kroppen mod sygdomme. Man kan vaccinere mod mange sygdomme, fx mod mæslinger. Det foregår på denne måde: Man sprøjter en så svag mæslinge-virus ind i barnet, at den ikke kan gøre barnet sygt. Men det er nok til, at kroppen danner antistoffer mod mæslinger. Næste gang barnet bliver smittet med mæslinger, er kroppen forberedt og ødelægger virus. Barnet bliver ikke sygt. Man siger, at barnet er blevet immunt over for mæslinger. Nogle sygdomme, fx mæslinger og polio, kræver flere vaccinationer, før man er helt beskyttet mod dem. Små børn vaccineres mod en lang række smitsomme sygdomme, fx difteri, stivkrampe, polio, kighoste og mæslinger. Man vaccinerer også mod røde hunde. Røde hunde kan give fosterskader, hvis en gravid kvinde får sygdommen. 99
